Spring til indhold
อ่านหน้านี้เป็นภาษาไทยRead this page in English
farang.dk
Forum Begivenheder Thai steder
Log ind

Privatlivspolitik

Senest opdateret 22. okt. 2026

Hvem er dataansvarlig

farang.dk drives af Johan Andersen, som er dataansvarlig. Kontakt: [email protected].

Hvad vi registrerer, og hvorfor

  • Din konto: e-mailadresse, visningsnavn, brugernavn (@navn) hvis du vælger et, sprog og indstillinger. Logger du ind med Google eller Facebook, får vi et bruger-id, dit navn og din e-mail derfra. For en passkey gemmer vi kun den offentlige nøgle. Formål: at give dig en konto (aftale, GDPR art. 6, stk. 1, litra b).
  • Det du skriver og gør: tråde, svar, begivenheder, foreslåede steder, tilmeldinger, likes, "hjælpsomt"-markeringer, tråde du følger og anmeldelser. Det er offentligt, undtagen anmeldelser og hvad du følger; dit navn står på begivenheder, du deltager i, medmindre du slår det fra. Formål: at drive forummet (art. 6, stk. 1, litra b).
  • E-mail: login-links; besked når nogen svarer i en tråd, du følger; et ugentligt nyhedsbrev om begivenheder og aktivitet. De to sidste kan slås fra med ét klik i hver mail og under Min konto. Grundlag: vores legitime interesse i at holde medlemmer orienteret om deres egne samtaler og fællesskabet (art. 6, stk. 1, litra f).
  • Push-beskeder: kun hvis du selv slår dem til på en enhed; vi gemmer enhedens push-adresse. Grundlag: samtykke (art. 6, stk. 1, litra a), som du altid kan trække tilbage.
  • Sikkerhed: din IP-adresse bruges kortvarigt, kun i hukommelsen, til at begrænse spam og misbrug; den gemmes ikke. Cloudflare Turnstile tjekker, at formularer udfyldes af mennesker (art. 6, stk. 1, litra f).
  • Besøgsstatistik: Cloudflare Web Analytics tæller sidevisninger uden cookies og uden at genkende dig.

Cookies

Vi bruger kun nødvendige cookies: én der holder dig logget ind, og én kortvarig mens du logger ind med Google eller Facebook. Ingen sporings- eller reklamecookies, og derfor intet cookie-banner.

Hvem vi deler med

  • Cloudflare, Inc. (USA): leverer siden til dig, Turnstile og statistik. Overførsel til USA sker under EU-US Data Privacy Framework.
  • Brevo (Sendinblue SAS, Frankrig): sender vores e-mails.
  • Anthropic PBC (USA): sprogmodellen Claude læser indlæg i massagestedernes tråde for at fange seksuelt indhold og oversætter begivenheders beskrivelser til vores andre sprog (art. 6, stk. 1, litra f).
  • Google og Meta (Facebook): kun hvis du vælger at logge ind med dem.
  • Din browsers push-tjeneste (Google, Mozilla, Apple, Microsoft): leverer push-beskeder, hvis du har slået dem til.

Vi sælger aldrig data og viser ingen reklamer.

Hvor længe

Din konto, indtil du sletter den. Efter sletning bliver dine indlæg stående uden dit navn, medmindre du vælger, at de også skal fjernes. Krypterede sikkerhedskopier gemmes i højst cirka 13 måneder.

Dine rettigheder

Du har ret til indsigt, berigtigelse, sletning, begrænsning, dataportabilitet og indsigelse. Under Min konto kan du selv hente alt, vi har om dig, og slette din konto; ellers skriv til [email protected]. Du kan klage til Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, datatilsynet.dk.

Sletning af dine data (også ved login med Facebook)

Log ind og gå til Min konto → Slet konto, eller skriv til [email protected]. Du kan også fjerne farang.dk fra de forbundne apps i dine Facebook-indstillinger.

DanskไทยEnglish
Vilkår Privatliv Kontakt